Dyrene

Dyrevelfærd er for Troldhøjgaard et udtryk for, hvordan dyrene har det, og det sørger vi for at indfri ved blandt andet at besigtige vores dyr flere gange dagligt. Vi iagttager deres sundhed, trivsel og adfærd.

Kvæg

Kvæg fra Troldhøjgaard går i vintermånederne i dejlige store dybstrøelses stalde med frisk halm og masser af plads, de har et udendørs foderbord, hvor de bliver fodret med wrap og et tilskudsfoder.

I forårs-, sommer- og efterårsmånederne, fra april/maj til oktober/november går kvæget på dejlige store marker med græs, her bliver de desuden suppleret med tilskudsfoder og wrap alt efter hvordan vejret spiller ind. I denne periode går køerne ude hele døgnet rundt og har rig mulighed for at søge ly fra sol, regn og vind.

Tyrene og kvierne slagtes når de er max. 30 mdr., det gør at kødet har et ekstra højt proteinindhold samt en fantastisk kødstruktur med høj fedtprocent. Kødet krogmodnes i op til 4 uger, hvilket giver den en ekstra lækker fedtmarmorering.

Frilandskvæg fra Troldhøjgaard

· lever frit på marken fra april/ maj til oktober/november

· går på dybstrøelses stald i vintermånederne.

· spiser og sover når de har lyst

· får sin føde fra marken om sommeren, -suppleret med foder og grovfoder

· går sammen i flokke

· har kort transporttid til slagteriet (20 min)

· Bliver slagtet på eget slagteri

Grise

Hos Troldhøjgaard lægger vi vægt på, at vores grise får lov til at udvikle deres sanser og bruge de muskler og den fysik, de er skabt til fra naturens side. Grisene søger føde i og på jorden ved at bruge deres tryne. Grisene har desuden fri adgang til foder, vand og grovfoder (wrap hø) alle døgnet timer.

Grisene lukkes på friland når de har en vægt på omkring 30-40 kg. Her lever de i store flokke, der giver rig mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Grisene har adgang til store isolerede fælleshytter, der altid er strøet med rigelig, tør halm. Vores grise går ude hele året rundt.

Foldene er indrettet til ca. 60 grise pr. flok med 2 store fælleshytter og fælles overdækket foderautomat og drikkevandsforsyning.

Grisene etablerer sandbade og sølehuller, efter terrænets beskaffenhed, hvor de udfolder deres naturlige adfærd. De frie rammer giver rolig og naturlig adfærd, trivsel og sundhed. På Troldhøjgaard bruger vi ingen medicin under grisenes opvækst.

Grisene transporteres til eget slagteri ”Gelsted Slagteren”, med traktor og vogn. Kun 20 min. Kørsel direkte fra foldene, hvor de opstaldes i små grupper natten over inden slagtning. Hele håndteringen af grisene med læsning, kort transport og ophold i hvilestald, giver absolut stressfrie kødprodukter i høj kvalitet.

Frilandsgrise fra Troldhøjgaard

· lever frit på marken

· spiser og sover når de har lyst

· bliver fodret og tilset dagligt af landmanden

· finder sin føde naturligt på marken, – suppleret med foder og grovfoder

· får masser af motion

· er sammen som flok opvæksten igennem

· har kort transporttid til slagteriet (20 min.)

· bliver slagtet på eget slagteri

Kaniner

Vores kaniner går i større indhegninger ude hele året på Troldhøjgaard, hvor de kan søge i ly for blæst og regn i deres små hytter.

Kaninerne har masser af plads til at udfolde sig så naturligt som muligt. De kan løbe, hoppe, grave i jorden eller bare ligge og slappe af.

Vores kaniner går bag ved Møllers Fiskehus og er helt sikkert et besøg værd.